EM-sølv til Cathrine Dufour

24-07-2010 20:23
Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy leverede en pragtpræstation på dressurbanen i den individuelle mesterskabsklasse den 24. juli ved EM for juniorer i Kronberg i Tyskland, hvor det blev til sølv

Nanna Merrald endte på en flot 8. plads, mens Cecilie S. Madsen blev nr. 22 og Christina Møller nr. 36. Hermed er 3 danske EM-medaljer i hus, efter både juniorlandsholdet og ungrytterlandsholdet tog EM-bronze torsdag. Suveræne Dufour og Cassidy Juniorekvipagen Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy er med rette en publikumsmagnet ved EM for junior- og ungryttere i Tyskland, hvor ekvipagen red en fornem sølvmedalje i hus med 73,842 % i den individuelle mesterskabsklasse. Samarbejdet mellem Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy har eksisteret i mindre end 2 måneder, hvilket lover særdeles godt for fremtiden. ”Det er en af fremtidens stjerner, vi ser her. Publikum er helt vilde med Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy og med rette. Det, de leverede i dag, er suverænt stærkt. Generelt er det meget stærke præstationer, vi ser fra vores ryttere, og både ungrytterne og juniorerne får meget ros fra dommerne hernede”, siger Hans Christian Matthiesen, holdleder for junior- og ungrytterne i dressur. Flotte danske EM-præstationer Nanna S. Merrald og Millibar leverede en flot præstation i den individuelle mesterskabsklasse, hvor det blev til en 8. plads med 70,263 %. Hermed er både Cathrine Dufour og Nanna S. Merrald videre til den sidste mesterskabsklasse i kür, der afvikles søndag. Cecilie S. Madsen på Laurentius blev nr. 22 med 66,421 %, mens Christina Møller på Wizard of Oz blev nr. 36 med 62,684 %. EM-guld til Charlott-Maria Schürmann Det blev tyske Charlott-Maria Schürmann på World Of Dreams, der tog guldmedaljen med 74,053 %, mens bronzen gik til hollandske Danielle Houtvast på Rambo 73,421 %. DRF Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner