Britt Carlsen
Verdensraglistens nr. 1 Scott Brash fra England har ikke haft det bedste VM - nedslag i tidsspringningen og et ben i vandgraven i går med tophesten Hello Sanctos har sendt ham videre i den individuelle konkurrence med en score på 8,10 fejl, mens de engelske guldvindere fra OL og EM i Herning sidste år er helt ude, og ikke med i eftermiddag, når afgørelsen falder i holdkonkurrencen. Samtidig er konkurrenerne i eftermiddag også kvalifikation til OL i Rio, så meget er på spil for rytterne i dag, foruden æren.
- Det er frustrerende at Hello Sanctos fik et ben i vandet. Det var en uheldig dag for os. Det er mit første WEG, og det var en fjollet fejl at lave, men vi vil helt sikket forbedre dette de kommende år. Vi har helt åbenlyst behov for en større bredde på landsholdet, når vi får heste skadet, fortæller Brash. Englænderne har mistet både Cella (Ben Maher) og Big Star (Nick Skelton) i forberedelserne op til VM, og det har kostet dem deltagelse i finalen. - Vores næste mål vil bl.a. være Nations Cup og EM til næste år, hvor vi håber på igen at have vores topheste klar for at nå OL-kvalifikationen, slutter han.
Det er hollænderne, som er i front inden den sidste holdspringning i dag med 4,83 fejl. Hele tre hollændere red fejlfrit i går: Jeroen Dubbeldam, Maikel van der Vleuten og Gerco Schröder. USA er dog mindre end et nedslag efter med 8,72 fejl - de fik McLain Ward og Beezie Madden fejlfri gennem banen. Tyskerne ligger på tredjepladsen med to helt overlegne og meget overbevisende runder af de to Cornet Obolensky-sønner Cornado NEW/Marcus Ehning og Cornet D'Amour/Daniel Deusser, mens Christian Ahlmann og Ludger Beerbaum så lidt mere usikre ud og hver blev noteret for fire fejl.
Der er ingen tvivl om, at franskmændende vil blive båret frem af hjemmepublikummet, men kan deres overdøvende støtte også være en hæmsko? Kun Patrice Delaveau producerede en 0-runde for franskmændende i går og de har 10,08 fejl på fjerdepladsen. Brasilien havde en noget usikker start, da Dodo De Miranda faldt af efter stop den første dag, men kom igen med en sikker 0-runde i går, som blev fulgt op af Marlon Modolo Zantonelli og Rodrigo Pessoa. Sverige ligger på 7. pladsen med 15,01 fejl, og efter en flot første dag, hvor svenskerne lå på andenpladsen efter Frankrig, kiksede det for Peder Fredricsson der fik 12 fejl. Alecander Zettermanns Cafino reagerede på skyggerne på banen, og satte af på skyggen foran forhindring nr et og bragede gennem tribbelebaren. Heldgvis kom parret stærkt tilbage og fortsatte banen i god stil så deres score blev blot på 4 fejl. Henrik von Eckermanns Gotha FRH sprang helt overgodt i tidsspringningen, men i gårsdagens holdkonkurrence var det bestemt blevet hverdag igen for parret, der fik 8 fejl. Rolf-Göran Bengtsson og Casall Ask holdt svenskerne inde i holdkonkurrencen med et fejlfrit ridt.
Individuelt har vi Søren Pedersen, på en foreløbig 7. plads og Andreas Schou med vidre i den individuelle konkurrence, og det samme er DV-hoppen Bøgegårdens Apollonia redet af østrigske Stefanie Bistan.