Grethe Næsby
De stærke danske ponyryttere i dressur var helt suveræne ved de nordiske mesterskaber, hvor kat. I ponyerne, som er de eneste, der kan stille til start ved EM, snuppede holdguldet samt både guld, sølv og bronze individuelt. Rikke Lindberg vandt overlegent guldmedaljen med et helt fantastisk kürprogram på Brooklands Moonwalker til 75% rent. Anne Fabricius Tange og Tim red til 73,95% og tog sølvmedaljen, mens bronzemedaljen gik til Sofie Hougaard med Dornick-Son, som opnåede 71,40%. Det bliver nu rigtig spændende at se, om de dygtige ponypiger kan matche resten af europas elite inden for ponydressur de kommende dage. Følg med her på Ridehesten.com!
Læs alt om EM for ponyer i Ridehesten JUNIOR's septembernummer.