Maria Lerche Mortensen
Kasper H. Hansen og Happy Feets Heartbeat e. Heartbeat/ Baloubet Du Rouet (opdr. Gitte og Torben Seerup Skøtt) plejer at levere rigtig flotte runder, og i dag var ingen undtagelse. Dommerne Johnny Hansen og Poul Graugaard belønnede præstationen med 10 i både galop, kapacitet og ridelighed og 9,5 i teknik, hvilket gav en samlet score på 987.500 point. Niveauet var højt, det var nemlig en score på 900.000 der gav Søren Wind og Ninja Lille Lunden e. Favorit Ask/ Lambrusco Ask (opdr. Mikal og Preben Iversen) en placering som feltets nr. 2. Tredjepladsen blev delt imellem Sashia Astrup Jensen med Vupti e. Vivaldi/Balou Du Rouet (opdr. Lotte og Gert Buchhave) og Jenifer Fogh Pedersen med Highland Park e. Favorit Ask/Stakkato Gold (opdr. Familien Camitz v/ Linus Camitz), der begge opnåede 887.500 points.
Eftermiddagen bød på hoppekåring, der både blev afholdt hos stutteri Ask og Kirk Arabians. For 3 års og ældre hopper til løsspringning, blev det kat. Nr. 347 Diamant e. Diarado/ Feenspross (opdrættet og ejet af Peder Øllgaard, Gredstedbro), der tog fløjpladsen. Hoppen blev kåret i DH med 8 i helhed.
For fireårshopperne gik fløjpladsen for hold 4A og 4B til kat 356, Kild’s Ariel e. Ampere/ De Niro (født hos og ejet af Lone Fredskild, Skerninge) der blev kåret i DH med helhedskarakteren 8. Vinderen i hold 4C blev katalog nr. 371 Dotmosegaard’s Parimia e. Blue Hors Don Romantic/Milan (opdr. Pernille Hering, Store Merløse), der blev kåret i DH med 8 i helhed. I hold 4D blev det Katalog nr. 392 Herslev Mark’s Zaire e. Blue Hors Zack/ Bernstein (opdr. Bodil og Bent Sørensen, Fredericia) der fik lov til at gå forrest, efter at være blevet kåret i DH med 8 i helhed.