Edward topprofessionel i Oslo-clinic

15-10-2010 10:37
Netop samme dag som det blevet bekendt for både Edward selv og den internationale presse, at hans hest Totilas var solgt, stod han i Norge og skulle give clinic. Det klarede han helt professionelt

I Telenor Arenæn ved Oslo Horseshow gik den regerende europa- og verdensmester Edward Gal på scenen og blev mødt med stående applaus. Klogt nok nævnte han ikke et ord om hans turbulente og følelsesladede dag - han leverede bare varen. Med stor ydmyghed og med en sympatisk tilnærmelse til både hesten og sit publikum gav han en lektion i, hvor enkelt det egentlig er, skriver Ridehesten-Norge.no. Tempovekslinger ble brugt både for at gøre hesten afspændt, lydig og fremme for hjælperne. – Hesten skal hele tiden være foran dig, uanset hvad du gør, sagde Gal. - Jeg varierer formen hele tiden. Det er ikke godt for en hest at gå i samme form hver dag time efter time. Målet er, at hesten (og rytteren) skal være afspændt og have tillid til rytteren. Tillid til rytteren er det første, en hest må lære. Derefter vil den gøre alt for dig. Gradvis arbejdede han sig igennem forskellige øvelser – versade, travers i trav og i galop, arbejdspiruetter, seriechangementer, piaffe og passage. Tempovekslinger blev lagt ind i alle øvelser, hele tiden, samtidig med Gal understregede hestens behov for jævnlige skridtpauser. – Og pauser er vigtig for rytteren også, fastslog Gal og afsluttede sin clinic med det, som han erfaringsmæssigt havde lært, at publikum satte stor pris på – nogle herlige øgninger.

Læs mere om Oslo Horse Show her på hjemmesiden, på vores norske hjemmeside og i næste nummer af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner