Easter Tour i fuld gang på Stall Melby

28-03-2015 19:27

Nanna Nørgaard

Så blev påsken skudt godt igang på Stall Melby med årets første internationale stævne i Danmark, Easter Tour, der vil løbe hen over påsken med henholdsvis CSI*  i denne wekkend efterfulgt af CSI** i næste uge.

Lørdag startede ud med at ponyerne indtog springbanen i Small tour og her kunne danske Josefine Sandgaard Mørup på Kantje's Valentijn indtage førstepladsen i tiden 55.22 sek efterfulgt af endnu en dansker Eva Kirstine Tørnæs på Joconella D i tiden 56.68 sek. Som den eneste svensker i klassen kunne Emilia Nemrin på Esquisse Du Bois Des Isnes i tiden 57.36 indtage tredjepladsen.

I CSI* Bronze touren for hest måtte de danske ekvipager se sig slået af nordmændende og nøjes med trejde pladsen. Første pladsen gik til norske Karoline Lien på Girl's Knight i tiden 27,14 sek, efterfulgt af norske Ina Wilsbeck Zimowski på Gerding's Alberta i tiden 28,22 sek. Danske Karoline Vistesen Graversen sneg sig lige ind i top tre i tiden 28,60 sek.

Dagens højeste klasse CSI* Gold blev vundet af kun 17 år gammel norske Fredrik B Seim på Lady G i tiden 55,87 sek. Da Martin Dinesen Neergaard på Ballerina Z kom på banen måtte man holde vejret, idet ekvipagen red hurtig og fejlfrit, men desværre ikke hurtigt nok og dermed måtte parret nøjes med anden pladsen i tiden 56.09 sek. På tredje pladsen blev det endnu en nordmand nemlig Nicholai Lindbjerg på Bon Ton V H Hippodroom i tiden 56.44 sek.

Den næste uges tid vil der være høj aktivitet på Stall Melby i fordbindelse med stævnet.

Billeder kan ses på Ridehesten.com i starten af næste uge

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner