Dyrlæge i bedring efter koma

25-01-2018 16:30

Den unge dyrlæge, der blev sparket i hovedet på Kasernes Hesteklinik, er nu i bedring. Fremtiden tegner godt, og lægerne vurderer, at Nina i fremtiden vil kunne håndtere et normalt fuldtidsarbejde

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den kvindelige dyrlæge fra Kasernes Hesteklinik, der i starten af oktober blev sparket i hovedet, er nu i bedring. Den 37-årige dyrlæge har været igennem et længere genoptræningsforløb, og nu fortæller Kasernes Hesteklinik på sin Facebook side, at Nina har det rigtig godt, og at hun udvikler sig i den positive retning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er endvidere oplyst, at Nina kan huske alt op til selve ulykken, og lægerne siger da også, at den unge dyrlæge i fremtiden vil kunne håndtere et normalt fuldtidsjob.
Det er endnu uvist, hvornår hun kan komme hjem, men Nina takker alle, der har spurgt ind til hende, og hun ønsker, at alle skal vide, at hun har det godt.

Den unge kvindelige dyrlæge blev sparket i hovedet og brækkede højre arm under en shockwave behandling af en hest på klinikken. Hesten ramte den 37-årige dyrlæge med begge bagben i hovedet. Hun blev hastebragt til Rigshospitalet, hvor hun blev opereret for sine svære hovedskader og lå efterfølgende lang tid i kunstig koma.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner