Grethe Næsby
Eva Johannesen står i dag tiltalt for at have overtrådt dyreværnsloven i tre tilfælde og straffeloven i ét. Blandt andet har kvindens 15 ponyer gået på mudret underlag, og deres pels var dækket af et tykt, indtørret lag mudder, som har forårsaget kroniske, smertefulde hudinfektioner. Sidste år skulle Eva Johannesen, tidligere Hestehaven ved Ørsted, betale en bøde på 5000 kroner for 19 overtrædelser af dyreværnsloven. De 19 overtrædelser var sket i perioden fra juni 2006 til januar 2007. De nye anklager er sket frem til marts sidste år. Fem af kvindens 14 heste var underernærede. Der var også tale om mangelfuld indhegning, så dyrene var i fare. Derudover var dyrene bl.a. opstaldet i en lavloftet stald uden adgang til vand, foder eller tørt leje. Dyrene havde ikke mulighed for at hvile sig i tilstrækkelig grad. Anklagemyndigheden kræver også en betaling på cirka 28.000 kroner for opbevaring og transport af Eva Johannesens dyr. Kilde: Fynske Medier