Dyreglad eventyrer i sporene på Djengis Khan

17-02-2008 11:15

Maja Golles

Med hjælp fra blandt andet 13 heste og en trofast hund har australske Tim Cope tilbagelagt 10.000 kilometer i sporene på den mongolske hersker og erobrer Djengis Khan.

Australieren Tim Cope er langt om længe færdig med sin ekspedition fra Mongoliet til Ungarn. Han har tilbagelagt 10.000 kilometer i hestesporene på den mongolske hersker og erobrer Djengis Khan. Turen er foregået på hesteryg, og Cope har været fuldstændig afhængig af de lokales gæstfrihed undervejs. Tre heste har konstant fulgt ham på den lange rejse – én har han selv redet på, og de to andre har båret oppakningen. På hele ekspeditionen har han haft selskab af sammenlagt 13 heste. Det har taget Tim Cope tre år at nå målet – det dobbelte af, hvad han havde forventet. Da Tim Cope nåede frem til målet ved Donau-floden syd for Budapest og blev hyldet af de lokale, gav han æren videre til dyrene, der havde fulgt ham. ”De var ekspeditionens virkelige helte,” udtalte han ved den lejlighed. Kilde: JP

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner