Dansende talenter

31-08-2014 11:49

Vejret var klaret op til dagens finale i Dansk Hesteforsikring Youngster Cup 6/7 års, og solen skinnede ned over de særdeles velgående heste, herunder de to vindere; Dancer Khan og Holballes Deeba

Tre seksårsheste lagde stærkt ud og det lykkedes for Sanne Henningsen og Dancer Khan e. Dancier/Midt-West Ibi-Light (opdr. Jens Aage Nielsen Stutteri Khan) at gentage fredagens sejr og dermed en sikker samlet sejr efter dagens ridt, som blev bedømt til 72,973% og et samlet resultat på 146,472. 

Den store kvalitet fortsatte hos syvårshestene, hvor to ekvipager lå tæt efter første afdeling, nemlig Michæl Grønne Christensen på guldmedaljehoppen Holballes Deeba e. De Noir/Resident (opdr. Bianca og Carsten Jefsen) og Carina Cassøe Krüth på Heiline's Hot Mix e. Blue Hors Hotline/Come Back II (opdr. Stald Heiline). Sejren i dagens afdeling gik dog igen til Michæl Grønne Christensen på Holballes Deeba med hele 74,861% og et samlet resultat på 146,25, hvilket sikrede dem den samlede sejr, mens Carina Cassøe Krüth på Heiline's Hot Mix i dag opnåede en score på 72,731% og et samlet resultat på 143,773, hvilket rakte til en flot andenplads.

Se flere resultater HER.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen