DV-topmedaljeaspirant til Kina

23-08-2019 14:24

En af de unge dressurhopper, der har aflagt en særdeles god rideprøve ved sadelkåringen i år og udtaget som medaljeaspirant ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue, Nordstrands Dior, er solgt til en kinesisk rytter

Copyright Ridehesten.com
Nordstrands Dior og Trude Hestengen.

Der er tiltagende stor efterspørgsel på de bedste DV-dressurheste, og det bliver ikke mindre af, at Atterupgaards Cassidy netop var vundet EM-bronze i Rotterdam, og at DV-hestene ved UVM i Ermelo tidligere på denne måned vandt medaljer i alle tre årgange.

Hestengen Dressage udmelder, at den 3-årige medaljeaspirant, Nordstrands Dior e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Hertug, avlet af Gitte Nordstrand Larsen, er solgt til den kinesiske rytter Melinda Xiang. Det er Hestengen Dressage, der har forberedt og fremstillet den unge hoppe til sadelkåring, hvor hun har aflagt en af årgangens bedste rideprøver.

Heldigvis har hoppens nye ejer, Melinda Xiang, valgt at lade hoppe forblive i Danmark og indtil videre fortsætte sin uddannelse hos Hestengen Dressage, der også har formidlet handlen. Først og fremmest skal Nordstrands Dior til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue på søndag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner