Thomas Bach Jensen
Wilson Skovvang e. Wilkens/De Noir (opdr. Marie Hedegård Pedersen) blev fremstillet til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning, hvor hingsten ikke opnåede kåring. Til gengæld har den røde hingst, der ejes af Jens Peter Aggesen, opnået kåring i det tyske Oldeburger forbund, som i sidste uge afviklede sadelkåring af hingste. Endvidere fik DV-elitehingsten Blue Hors Romanov en tyskfødt hingst kåret. Det drejer sig om det dyre auktionsføl Daktylius fra 2008, der har samme mormor som fløjhingstene Sieger Hit og Fürstenball, nemlig den navnkundige Classiker-datter Marella. Endvidere blev der kåret en KWPN-registreret hingst e. Vivaldi/Havidoff, en OS-hingst e. Chacco-Blue/Lordanos samt en Baden-Württemberger e. San Amour/Cabaret.