DV-hesten Fendi vandt Lousidor Preis-kvalifikation i Hagen

25-04-2022 12:56

Annika Knudsen Lorentsen

I går red tyske Sönke Rothenberger den danskavlede Fendi 48 til tops i Lousidor Preis-kvalifikationen ved Horses & Dreams stævnet i tyske Hagen

Copyright Ridehesten.com
Sönke Rothenberger med Fendi. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Turneringsserien Lousidor Preis, er en tysk turnering for unge dressurheste mellem 8 og 10 år, som har til formål at introducere yngre dressurheste til det sværeste niveau. I går red ekvipagerne Grand Prix i kvalifikationen ved Horses & Dreams i Hagen, og her blev det en dansk hest, der sikrede sin tyske rytter en overlegen sejr. 

Klassen blev nemlig vundet af tyske Sönke Rothenberger med Fendi 48 e. Franklin/ Diamond, i Danmark født og døbt Kjærholm's Fendi. Den 8-årige Dansk Varmblodsheste er avlet af Danish Derby Horse Shows ApS. 

Ekvipagen opnåede 76,426 procent, og faktisk gav en af dommerne ekvipagen hele 79,255 procent for deres veludførte program. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fendi blev i 2018 redet af danske Louise Dall, som købte ham da han var 2,5 år af familie Cassøe, og sammen deltog de blandt andet i en championatskvalifikation og ved Egnethedstesten i Dansk Varmblod. 

I 2019 flyttede vallakken til Tyskland hos familien Rothenberger, og det ser ud til, at Sönke har sin næste tophest på vej i netop den danskavlede Fendi.

Resultat fra klassen.

Copyright Ridehesten.com
Sönke Rothenberger med Fendi. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner