Fendi åbner finalen (opdateret med video)

18-09-2016 08:58

Britt Carlsen

UVM Zangersheide - Det er Søren Møller Nielsen og Fendi Ask som åbner finaledagen ved UVM på Zangersheide - OPDATERET - og de var fejlfrie i hovedspringningen

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Nielsen og Fendi Ask åbner finalen for 5-års heste.

53 startende heste i finalen for 5-års heste, det var det antal, som gennemførte begge kvalifikationer fejlfrit ved UVM på Zangersheide. Først ude i finalen, som starter kl. 9.45, er det danske par Søren Møller Nielsen og Fendi Ask e. Favorit Ask/Carthago (Opdr. Stutteri Ask) en ikke helt optimal start på finalen, for det er rart for springrytterne, at se et par kolleger ride de faste afstande, men en skal jo være først og i dag er det Søren som er stifører for resten af feltet. 

Thomas Jensen starter midt i feltet som nr. 28 med Diarada S e. Diarado opdrættet af Flemming Schultz men registreret i Holsten. Søren Møller Nielsen starter igen som klassens syvende sidste på Chasseur Ask Z e. Casall Ask. 
Klassen for 6-års heste har 40 ekvipager til start, og den klasse begynder kl. 13.20, desværre uden dansk deltagelse, mens klassen for 7-års heste begynder kl. 16.20 med 40 startende, også uden dansk deltagelse.

I klassen for 6-års heste genfinder vi i år både guld og bronzevinderen fra 5-års finalen sidste år: Kerswin van 'T Roosakker e. Echo van't Spieveld e. Diamant de Semilly redet af Doron Kuipers for Holland samt bronzevinderen Formidable e. Carambole redet af Willem Greve, ligesom klassens første startende Christian Ahlmann og Cornwelle e. Cornado I kom ind på fjerdepladsen i finalen sidste år.

Se startlister og resultater HER

Søren Møller Nielsen red en fantastisk runde, som første rytter og han og Fendi Ask var fejlfrie og klar til omspringning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner