DV-hest dyrest på tysk hingsteauktion

31-01-2016 10:01
Avl

Ved Südpferdes hingstekåring og -auktion blev en danskavlet hest præmiehingst og senere auktionens dyreste med hammerslag på 1,5 mio dkk

Copyright Ridehesten.com

Tove og Ove Møller Nørgaards opdræt, kat.nr. 39 (Overgaard's Zackman) e. Zack/ Solos Carex/ Paganini xx, blev en af de fire dressurbetonede præmiehingste ved den sydtyske hingstekåring i fredags, og ved gårsdagens auktion blev hingsten med hammerslag på 200.000 euro auktionens dyreste.

Hingsten er trukket på samme hoppestamme som bl.a. UVM-medaljevinderne Fiontini og Fiontina, præmiehingsten Overgaard's Zacksu og den internationale Grand Prix-hest Gørklintgårds Dublet m.fl. Hingsten blev fremstillet af Blue Hors ApS.

Anden dyreste hest på auktionen blev præmiehingsten e. Don Juan du Hus solgt for 165.000 euro. Blandt de springbetonede prmiehingste på auktionen gik Chin Champ-sønnen for 85.000 og Zirocco Blue-sønnen for 80.000 euro.

Se alle resultater fra hingstekåringen HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner