Nanna Nørgaard
Godt 50 4-års Dansk Varmblodsheste var til start i dagens egnethedstest på Vilhelsmborg og der var noget for enhver smag.
Dagens sejr i region 5 gik til kat. 534 Elmegårdens Rivaldi e. Blue Hors Rush Hour/ Resident, efter en forrygende fremvisning af den store, flotte vallak, redet af Mette Hørmann Iversen. Opdrætter og ejer af Elmegårdens Rivaldi er Maria og Claus Schnoor fra Bolderslev. Det flotte ridt blev også honoreret med dagens højeste karakterer der lød på et 9-tal for skridten og traven, 9,5 for galloppen, 9,5 i kapacitet og 9,0 i ridelighed. Parret scorede samlet 920 point, og lagde sig straks i spidsen hele vejen igennem.
Andenpladsen blev indtaget af kat. 545 Zalto e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro redet af Thomas Lassen, der endte på en samlet score på 900 point. Den røde vallak er ejet og opdrættet af Blue Hors Aps ved Randbøl.
I morgen går det løs i region 1. hvor der afhvikles Egnethedstest i både springning og dressur på Vallensbæk Ridecenter.
Se resultaterne fra Egnethedstesten HER