Dufour til World Cup Herning (video)

07-09-2017 15:56

Britt Carlsen

Hele Danmarks dressurelite vil være til start, når den danske afdeling af World Cup kvalifikationen afvikles i Boxen i Herning - også den tredobbelte EM-medaljetager Cathrine Dufour

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy melder nu klar til World Cup Herning.

Når sæsonens første World Cup kvalifikation i dressur afvikles i Boxen i Herning i uge 42, bliver det bl.a. med deltagelse af den dobbelte EM-bronzevinder Cathrine Dufour. Cathrine har netop meldt ud, at hun deltager til det store stævne og det selvfølgelig sammen med hendes EM-partner Atterupgaards Cassidy.

Hele den danske dressurelite vil være på plads i Herning i uge 42, og ikke mindst EM-sølvvinderne for hold: Cathrine Dufour, Anna Kasprzak, Agnete Kirk Thinggaard og Anna Zibrandtsen. Foruden sølv-pigerne vil de succesfulde paradressurryttere blive hædret under showet lørdag aften. 

Om World Cup Herning
Når Jyske Bank Boxen i Herning i uge 42 slår dørene op for en hestefest af dimensioner bliver det med ridning i verdensklasse. Udover Reem Acra FEI World Cup kvalifikationen og CSI2*-springning byder det storslåede arrangement også på en forrygende show night lørdag aften. World Cup-eventen i Herning afvikles i et unikt samarbejde mellem Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Aalborg og med Herning Kommune, Messecenter Herning og Sporteventdenmark som partnere.

Læs mere om stævnet i magasinet Ridehestens septembernummer som er på gaden i disse dage. 

Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner