Dufour og Freestyle i endnu en debut

27-11-2023 13:31

Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St. John Freestyle får i den kommende weekend deres internationale debut, når de er blandt de fire danskere, som drager til hollandske Kronenberg for at ride

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St John Freestyle. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det var på alles læber i både ind - og udland, da Cathrine Laudrup-Dufour for godt tre uger siden havde debut på Mount St John Freestyle e. Fidermark/ Donnerhall. I den kommende weekend debuterer den spændende ekvipage så igen - denne gang ved deres første internationale stævne sammen. 

Her skal de, i lighed med Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf og Anne-Sofie Aaen med Fuersten-Flame, ride Grand Prix og Grand Prix Special. Fredag er Grand Prixen programsat fra klokken 15.35 til 22.30, mens lørdagens Special umiddelbart afholdes fra klokken 16.55 til 19.45.

Disse danske ekvipager vil være til start ved stævnet:
CDI3*
Cathrine Laudrup-Dufour med Mount St. John Freestyle
Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf 
Anne-Sofie Aaen med Fuersten-Flame

CDI1*
Anne-Sofie Aaen med Dandy Hit

CDIJ
Michella Skovsager med Blue Hors Zampalo

CDIYH
Cathrine Laudrup-Dufour med Zimilione PT2

Livestream vil kunne ses her.

Stævnet start - og resultatlister vil kunne findes her når de er klar.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St John Freestyle. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner