Dufour dansede sig til sejren

09-07-2017 18:06

Britt Carlsen

Det var et mesterskab så englene sang, og man fik gåsehud - kvaliteten af dansk dressur er på så højt et niveau som aldrig tidligere - Cathrine Dufour sejrede og bag hende var også store præstationer

Copyright Ridehesten.com
Guldvinder Cathrine Dufour sammen med HKH Prinsesse Benedikte samt sølvvinder Agnete Kirk Thinggaard og bronzevinder Anders Dahl.

Når resultattavlen viser 87,725% så siger det sig selv, så har publikum været vidne til noget ganske særligt! Og det var de. Først brød Agnete Kirk Thinggaard den berømte 80% grænse med Jojo AZ som viste en kür der "sad lige i skabet" - deres ridt blev vurderet til 80,95%, og det gav Agnete en sølvmedalje i mesterskabet. 

Copyright Ridehesten.com
Agnete Kirk Thinggaard red helt optimalt i dag, hvor hun og Jojo AZ samlede points op gennem hele programmet og med over 80% gav det hende sølvet.

Så dansede Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy tilsyneladende ubesværet gennem deres flotte kür, uden fejl og med store højdepunkter. Der måtte dommerne igen op med de høje karakterer og Cathrine Dufour satte danmarksrekord med 87,725% hvilket jo i sagens natur gav hende endnu et danmarksmesterskab.

Daniel Bachmann Andersen kom til finalen på en samlet andenplads, men den blot 9-årige avlshingst Blue Hors Don Olymbrio fik nogle fejl i dagens kür, men samtidig vist fine takter til fremtiden. Med 75,425% måtte de tage til rakke med fjerdepladsen, lige udenfor medaljerækken, for Anders Dahl og Selten HW fik knapt et procentpoints mere for deres kür og i den tætte kamp om medaljerne var det nok til at sikre sejren med 0,2 procentpoints forspring over tre dages konkurrencer. 

Læs meget mere om mesterskabet, rekorderne, rytternes reaktioner i magasinet Ridehestens augustnummer

Se resultatet af klassen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner