Duer min ridehjelm så ikke mere?

06-10-2017 11:04

Den nye sikkerhedsstandard for ridehjelme, der træder i kraft pr. 1 januar 2018 har skabt stor forvirring blandt mange ryttere. Ridehesten giver dig her svar på de fleste spørgsmål

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Overgangsperioden er næsten slut, en ny standard for ridehjelme kommer på markedet, men hvordan skal jeg forholde mig, og duer min ridehjelm ikke længere? Det er et spørgsmål mange ryttere stiller sig selv og sine rytterkammerater i disse dage. Ridehesten.com har derfor dykket lidt dybere ned i sagen og fundet svar på de fleste spørgsmål.

Hjælp – jeg har lige købt en ny ridehjelm
Mange ryttere har allerede skiftet den gamle EN1384 ridehjelm ud til fordel for den populære VG1 standard og spørger nu: Kan jeg bruge den efter 1. januar 2018? Ja, det kan du godt. 

– Efter 1. januar 2018 er det stadig tilladt at bruge VG1 ridehjelmen i de nordiske lande, men også til FEI stævner, fortæller Jan Stampe fra Dansk Ride Forbund.

Den gamle EN1384 er derimod ikke længere godkendt som ridehjelm efter 31. december 2017, men bliver erstattet af en ny standard, der endnu ikke er kommet i produktion, EN1384.2017. En ridehjelm, du må bruge i hele EU og til FEI-stævner. 

Hvorfor en ny standard?
Europa-Kommissionen træk oprindeligt EN 1384 standarden tilbage, da flere EU-lande ikke mente, at sikkerhedsstandarderne var tilstrækkelige. Arbejdet med at udarbejde en ny europæisk standard indenfor CE-mærkningen trak ud, og på denne baggrund besluttede Dansk Ride Forbund og de øvrige nordiske lande at forlænge overgangsreglerne et år frem til 31. december 2017.

Den nye standard skulle indeholde kriterier som:

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Stødabsorbering fra flere vinkler end bare et direkte fald og med større kraft.
- Bedre modstand mod indtrængen af skarpe genstande.
- Bedre sidestabilitet til at modstå kraftige slag fra siden.
- Stor sikkerhedsflade uden at påvirke hørelsen.
- Hjelmen skal ikke påvirke synsfeltet.
- Hjelmen skal være stabil, og den må ikke bevæge sig på hovedet, mens man rider.

 

Gælder de nye regler kun, hvis jeg er medlem af en klub under Dansk Rideforbund?
De nye regler gælder alle, der er medlem af en klub under Dansk Ride Forbund. Det er ikke muligt at håndhæve reglerne hos private, men det tilrådes naturligvis, at der efterleves reglerne om den nye sikkerhedsstanddard -også hos private.

Hvordan ser det ud for elevskolen – det er jo en dyr post?
Det kan blive en dyr post for rideklubberne landet over, når de skal skifte alle elevskolens mange ridehjelme ud til den nye sikkerhedsstandard, men det er nødvendigt, når der er tale om en klub under Dansk Ride Forbund.

Hvad siger forsikringen?
Det store spørgsmål er hvorvidt forsikringen dækker i tilfælde er ulykke, hvis du stadig rider med en ridehjelm, der ikke lever op til gældende standard. Ridehesten.com har snakket med forsikringsselskabet Concordia

-  I tilfælde er en ulykke, med eller uden ridehjelm, så dækker ens ulykkesforsikring alligevel. Vi ser derfor ikke på, hvilken ridehjelm, der er benyttet eller om der overhovedet er benyttet en. Vi skal dække i alle tilfælde, fortæller Line Lund Andersen fra Concordia forsikring

I august udsendte FEI ligeledes en meddelelse i forbindelse med den nye EU standards implementering, den kan læses HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner