Dublet kravler opad på verdensranglisten

04-07-2019 10:11

Camilla Tiefensee Schrøder

DV-vallakken Gørklintgaards Dublet ligger nu nummer fem på FEI's verdensrangliste. Dermed har den sammen med sin amerikanske rytter Kasey Perry-Glass overhalet Isabell Werth og Emilio

Copyright Ridehesten.com
Kasey Perry-Glass og Gørklintgaards Dublet ved årets World Cup-finale i Göteborg, hvor de kom på femtepladsen i kür-finalen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter den seneste opdatering af FEI's verdensrangliste i dressur har Kasey Perry-Glass og Gørlinktgaards Dublet e. Diamond Hit/Ferro (opdr. Jørgen Ravn) overhalet Isabell Werth og Emilio 107, som nu ligger på sjettepladsen.

Den 16-årige DV-vallak gør en strålende Grand Prix-dressurkarriere under sin amerikanske rytter og var bl.a. med til at vinde hold-sølv til USA ved World Equestrian Games i Tryon.

De første fire pladser på ranglisten forbliver uændrede med Isabell Werth som nummer et med Weihegold OLD og nummer to med Bella Rose, efterfulgt af Laura Graves/Verdades og Helen Langenhanenberg/Damsey FRH.
Daniel Bachmann Andersen beholder sin syvende- og tiendeplads med henholdsvis Blue Hors Zack og Blue Hors Olymbrio.

Se FEI's verdensrangliste i dressur.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner