Kristine Ulsø Olsen
DV-hesten Gørklintgårds Dublet e. Diamond Hit/ Ferro (opdr. Jørgen Ravn) havde som ung stor succes med danske Anette Ejlersgård, da de i både 4 - og 5-års championterne havde stor succes. I 2012 blev Dublet solgt til amerikanske Kasey Perry-Glass, som sidenhen har haft stor succes med hesten. Efter 13 år på konkurrencebanerne, har Kasey valgt at tiden er inde til at pensionere den nu 17-årige vallak.
Der har længe været spekulationer om hvorvidt Dublet snart skulle pensioneres. Ekvipagens sidste start var ved World Cup finalen i Göteborg tilbage i april 2019 og da Kasey Perry-Glass holder til i Florida, var det nærliggende at hun og Dublet skulle deltage ved dette års stævner i Weillington som blev afholdt fra januar og frem til marts med henblik på OL deltagelse i år. Da ekvipagen ikke optrådte på nogle startlister, begyndte rygterne for alvor at svire, indtil Kasey i går meldt ud på sin facebook at det er blevet tid til at lade Dublet pensionere.
– Når jeg ser tilbage på vores rejse, ser jeg mere end bare hans resultater og de oplevelser, han har givet mig. Jeg ser en hest med et enormt hjerte til at behage, elske og prøve sit bedste i alt, hvad han gør. Han skylder mig ikke noget, og nu skylder jeg ham den bedste pension, som en hest fortjener, skriver Kasey Perry på sin facebook. – Jeg er kommet til den konklusion, at det ikke er i hans bedste interesse at forsøge at ride endnu et år på eliteniveau.
Deres rejse sammen begyndte i 2012 og året efter debuterede de i Grand Prix sammen. I 2016 var de med på det bronzevindende hold ved OL i Rio hvor de sluttede som nummer 22 i Grand Prix Special. I 2017 blev de nummer 7 ved World Cup finalen i Omaha og samme år blev de Amerikanske mestre. I 2018 var dee endnu gang med da USA vandt sølv for hold ved VM i Tryon, hvor de individuelt blev nummer seks i Grand Prix Special. Deres sidste tur ned af midterlinjen blev ved World Cup finalen i Göteborg i 2019, hvor de sluttede som nummer fem med knapt 85% i kür.
Duble vil fremover nyde tilværelse som pensionist på folden og ind i mellem blive redet lidt let.