DRF’s championatsfinaler på Blue Hors

07-10-2018 14:48

Så er det i næste uge tid til at se årets bedste ungheste i dressur og springning til championatsfinalerne på Blue Hors powered by Pavo

Copyright Ridehesten.com
Chinett Ask på vej mod at blive sjette bedste 5 års hest i Zangersheide tidligere i år med Maria Bjørnkjær Asferg i sadlen. Chinett Ask deltager også i årets DRF championatsfinale.

Blue Hors danner d. 11.-14. oktober 2018 for anden gang rammerne for Dansk Ride Forbunds championatsfinaler i dressur og springning powered by Pavo. I alt 97 springheste og 100 dressurheste vil i løbet af de fire dage komme på banen i håbet om at blive dette års bedste 4, 5, 6, eller 7 års hest. I springning er det de 4-6 årige heste, som vi får at se, hvor dressuren danner rammen for de 4-7 årige heste.

Startlisterne for alle årgange er kommet online. For springningen kan de ses her og for dressuren kan de ses her.

Det er de bedste danske spring- og dressurheste for hver deres årgang, som vi får at se på Blue Hors. Alle hestene har kvalificeret sig ved deltagelse i DRF’s championatskvalifikationer powered by Pavo eller ved at have været udtaget og deltaget til UVM i hhv. Zangersheide og Ermelo.

Det er muligt at læse bestemmelserne for deltagelse i championatsfinalerne i både spring og dressur her, og det er muligt at købe billetter til det fantastiske arrangementet her.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen