Thomas Bach Jensen
Det imponerende byggeri på Blue Hors i Randbøl er nu ved at tage sin ende, og alle nye stalde og arbejdsområder er taget i brug. Kun den lille del af stalden, hvor der antændtes brand for en måned siden, mangler stadig at tørre helt inden ibrugtagning.
Der lyder stor tilfredshed fra personalet på Blue Hors, hvor ryttere, hestepassere, staldpersonale mv. nyder de nye omgivelser og er i fuld gang med at indarbejde nye rutiner, der får den travle hverdag til at fungere bedst muligt i de nye rammer.