DRF-championatskvalifikationer

22-06-2009 11:32
Der blev i weekenden afholdt kvalifikation til Dansk Ride Forbunds championater i dressur og springning på Dalumgaard

Via linket til højre ses resultaterne af denne weekends championatskvalifikation i både springning og dressur for 4-, 5- og 6-års heste. Hos 4-års hestene vandt Ulla Karina Bøgh Hansen på Blue Hors Doolittle e. Blue Hors Don Schufro, opdrættet af Henning Peters, med 8,82 i snit og blandt andet et 9-tal i skridt. Hele 11 af de bedømte 4-års heste kvalificerede sig til mellemrunden. I 5-års klassen vandt Lætare e. Lord Loxley fra Helgstrand Dressage, opdrættet af Uwe Neuland, med Anna Blomgren i sadlen. Hingsten fik 9 i både skridt, galop og samlet indtryk. 5 heste gik videre til mellemrunden blandt 5-års hestene. Hos 6-års hestene var det virkelig et stærkt felt i Dalumgård og hele 13 af hestene gik videre til mellemrunden. Vinder blandt de 6-årige dressurheste blev sølvmedaljehoppen Qui e. Quite Easy fra Steffen Sunesen med Betina Jæger Jensen i sadlen og et snit på 8,66 med blandt andet 9 i galop. Hos springhestene vandt Live Omaine 4-års klassen med Christian Müller i sadlen. Hesten opnåede 8,87 i snit og 9 i både kapacitet og ridelighed. For 5-års hestene vandt Lorca V e. Louvre S, avlet af Ole Christensen, med Ulrik Clemmensen ved tøjlerne. Hesten fik et snit på 8,77 og blandt andet 9 i kapacitet. Hos 6-års hestene vandt Søndervangs Armstrong e. Askari, opdrættet af Else og Nis Ravn, med Thomas Uhler i sadlen og et snit på 8,0. Semifinalerne afvikles i uge 38 og 39. Find samtlige resultater via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner