Dressurstævnet skudt i gang i Vallensbæk

06-12-2008 10:09

Grethe Næsby

Allerede fredag var der gang i dressurklasserne og klare favoritter til weekendens finaler. Blandt andet Rikke Lindberg brillierede klassen for kat. I.

I Vallensbæk er der lige nu finaler i ECCO Cup for kat. I og II ponyer, juniorer og ungryttere samt i Bundgaard Byg Cup for seniorer. I fredagens ponyklasse for kat. I sejrede Rikke Lindberg overlegent med 71,3% i PRT-klassen. Sidste års vinder af ECCO Cup, Nanna Skodborg Merrald blev hensat til 2. pladsen på Centrum med 69,4%. I PRT-klassen for kat. II-ponyer blev det den stærkt ridende Anne Fabricius Tange og ponyen Kosmo Ike, der løb med sejren med 68,9% og et godt stykke ned til Sandra Selsmark og Aavangs Camaro på 2. pladsen med 64,4%. Hos juniorerne blev det Cathrine Dufour og Cadillac der sejrede med 70,2%, og juniormester til DM 2008, Camilla Orloff og Maneur blev henvist til 2. pladsen med sine 68,3%. Anna Kasprzak viste klasse på Blue Hors Future Cup, da hun som regerende ungryttermester 2008 tog sejren i Prix St. George mod sine meget erfarne kollegær. Blandt andet blev Michæl Søgaard sat på plads og måtte lade sig nøje med henholdsvis 2. og 3. pladsen på Horsebo Smarties og Pari-Cash Foldager. Gå ikke glip af de spændende finaler i dag og i morgen. I dag lørdag rides 1. runde af finalerne og i morgen er der 2. runde og kürprogrammer i Sportsrideklubben Vallensbæk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner