Stine Gertsen
Blokland’s Ho Eve’s Vita Nova med Gustav Meinertz i sadlen blev vindere af dagens PRI for kat. 3 og 2 ponyer. Efter et flot og sikkert program blev det til hele 69.% til ekvipagen.
Dagens PRI for kat. 1 ponyer havde 17 ekvipager til start, men det var Line Hardt Lyngsø og Bouwershof Conair, som endte øverst på sejrsskamlen. Ekvipagen endte med flotte 69.250%. Andenpladsen gik til Maria Schønberg Henriksen og Felix, som endte med 68.250%.
74.872% var det flotte samlede resultat som vinderen af dagens PRT for kat. 3 og 2 ponyer, blev belønnet med af dommer Jens Mikkelsen. Dette var Mathilde Sofie jepsen og velgående Clausholm Lord Joker.
Dagens sidste klasse, PRT for kat. 1 ponyer, havde mange gode ekvipager til start, men vinderen blev Mr Bojengel med Ida Marie Ringby Stampe i sadlen. Her opnåede ekvipagen 70.385%. Ind på en andenplads, med 69.774%, kom Sophia Ludvigsen og Kentris Afrodite.
I dag fortsætter stævnet i Varde med c-klasser for heste.
Billederne fra stævnet kan ses her på siden fra på mandag.