Stine Gertsen
Dagens første klasse, LA1, havde 18 ekvipager til start, men vinderen blev Melissa Schødts på den stort gående Kjemsgårds De Maggio, som sluttede med 68,846%. På andenpladsen var der hele to ekvipager. Både Østergårdens Deleight med Camilla D.F. Christensen i sadlen og Lotte Dyrhauge Much på Ladonna endte nemlig med 68,462%. Katrine Boller og Hestegaardens Supreme vandt dagens LA3. Ekvipagen viste hvordan programmet skulle rides og endte dermed med det flotte resultat på 71,034%. Stinne Borges og Keandro red sig ind på 2.pladsen med 66,207% LA5’en endte med Maria Bay-Kastrup og Dørr’s Za-bell øverst på sejrsskamlen. Det blev til 68,421% efter et yderst velreddet program. Det var Peter M. Nielsen og Caravelle der med 66,579% endte på 2.pladsen. I dagens sidste klasse MB0, var 18 ekvipager tilmeldt. Men dommeren var ikke i tvivl. Dette kunne ses på de flotte karakterer, som førte til hele 72,308%. Det var den talentfulde ekvipage: Rikke Dupont og Cassio, der kunne bryste sig af et så flot resultat. Nr. 2 blev Jim Rasmussen og Søndermarkens Rex, som fik 67,179%. Stævnet i Fyens Rideklub fortsætter også hele dagen i morgen.
Billeder fra i dag kan ses på www.ridehesten.com fra på mandag.