Flere ungheste klar til semifinalerne

08-08-2010 21:29
I weekenden afholdt Tørring Rideklub C-stævne med blandt andet kvalifikationsklasser til DRF's Unghestechampionater

I dag, søndag, stod championatsklasserne i dressurens tegn. Kvalifikationsklassen til 4-års Championatet blev vundet af Romanesca (e. Blue Hors Romanov) redet af Nikolai Kowalski med i alt 8,38 point. Placeret som nummer to blev Carso'ni (e. Carson Ask) og Ann Mette Eriksen, ligeledes med en samlet sum på 8,38, foran Madonna Askelund (e. De Noir) og Marie Dige Søgaard som opnåede en samlet pointsum på 8,20. I 5-års klassen sejrede Rosenwelt Eg (e. Rosentanz) redet af Louise Grove med i alt 8,50 point. 2. pladsen gik til Corenzo (e. Tannenhof's Conteur) og Thomas Sigtenbjerggaard med 8,20 og placeret som nummer 3 blev Fritz (e. Blue Hors Don Romantic), ligeledes redet af Thomas Sigtenbjerggaard, med i alt 8,12 point. Kvalifikationsklassen i dressur for 6-års blev vundet af Don Noir (e. De Noir) og Helene Studsgaard Qvist, der fik 7,86 point. 2. pladsen gik til Kimpinski (e. Blue Hors Silver Moon) redet af Agnete Alexandra Berner med i alt 7,24, og nummer 3 blev Best Man (e. Bernstein) redet af Katrine Lund Olesen med i alt 7,16 point. Resultater fra lørdagens kvalifikationsklasser til DRF's Unghestechampionater i springning samt stævnets øvrige klasser kan ses på Tørring Rideklubs hjemmeside ved at følge linket til højre.

Alle billeder fra stævnet kan ses på Ridehesten.com fra på tirsdag

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner