Dressur i Esbjerg (video)

31-01-2016 15:10

Denne weekend byder blandt andet på landsstævne i dressur i Esbjerg, og stævnets sidste dag bød igen på masser af god ridning - nu med video  
 

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen, Blue Hors, havde et forrygende stævne i Esbjerg med flere sejre og placeringer

Det var gårsdagens bedst-placerede ryttere fra Prix Sct. George, der i søndagens Intermediare I igen måtte indfinde sig på sejrskamlen i Esbjerg. Daniel Bachmann Andersen indtog, som i flere af weekendens klasser, førstepladsen. På Floyd indkasserede han 74,386% og arbejdskollegaen, Allan Grøn, måtte se sig forvist til andenpladsen. Allan red Zick Flower til 72,237%. Med  69,561% indtog Susanne Barnow og Rodondo tredjepladsen.

Søndagens højeste klasse, Grand Prix Special, blev vundet af rutinerede Mai Tofte Olesen, der med Rustique opnåede 69,248%. Efter Mai, på andenpladsen med 66,046%, kom 18-årige Victoria E. Valentin og 17-årige Select Ecco.

MA2 havde Susanne Barnow og trakenerhingsten Okavango på førstepladsen med 70%. Andenpladsen i klassen gik til Helene Maria Simonsen Jørgensen og Bon ’A Parte med 68,991%, mens tredjepladsen tilfaldt Mia Aagaard Buur-Thomsen, der med Bøgelys Cadeu opnåede 68,026%.

Billeder fra stævnet kan se på Ridehesten.com først på ugen

Se stævnets resultater her

Video: Lars Stokbro fra Jyske Vestkysten 
 

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner