Dressage at Devon med dansk islæt

28-09-2013 12:27

Ved det årlige dressurstævne i Devon med alt fra avlsklasser og materialeklasser til dressur fra let til højeste niveau er der i denne uge blevet vist mange danske heste eller heste med dansk islæt

Det populære dressage Dressage at Devon med den yderst charmerende og hyggelige stævneplads startede i tirsdags og strækker sig over resten af ugen. De første par dage var der avlsklasser på programmet, og det vil sige bedømmelse af eksteriør og gangarter af dressurbetonede heste opdelt ikke blot i køn men også i klasser for føl, åringer, 2-års, 3-års osv. Avlsklasserne blev overtaget af materialeklasser, som er en slags egnethedstest, og her de sidste dage af stævnet handler det om dressur.

Særligt i de høje dressurklasser ser man mange DV-heste på start- og resultatlisterne, men også i avlsklasserne har danske blodlinjer været repræsenteret - lige som flere danske ryttere er til start i Devon. I avlsklasserne står Dansk Varmblodshingsten Zardin Firfod e. Gribaldi/Schwadroneur (opdr. Stutteri Firfod) som far til 1-års oldenburgerhoppen Cilla Bona, der sidste år var i det tyske følchampionat og er imponeret af Nancy Holowesko, Crosiadore Farms (se artikel i magasinet Ridehesten 09/2008), og Dansk Varmblodshoppen Alino Queen e. Michellino / Alibi (opdr. Mads Hummelshøj) står som mor til flere afkom ved showet, og igennem sin søn Good as Gold også som farmor til flere heste (se artikel i magasinet Ridehesten 02/2008). Nancy Holowesko, der også har fremstillet en 3-års hoppe efter danskejede Fürstenball, har i flere år haft den danske berider Ulla Parker (tidl. Mølgaard Petersen) ansat, og hun har blandet vundet opnået topplacering med 4-års hoppen La Belladonna e. Hofrat / Donnerhall.

På dressurbanerne kan man bl.a. nyde Calecto V e. Come Back II / Rastell (opdr. Inge Toft) redet af amerikanske Tina Konyot, Chrevi's Capital e. Chrevi's Cavallo / Weinberg (opdr. Vivian Havbæk Thomasen og Chresten Kristensen) redet af canadiske David Marcus, My Lady e. Michellino / Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm) redet af danske Mikala M. Gundersen, Mariett e. Come Back II / Sidney (opdr. Gunnar Mousten) redet af danske Lars Petersen, Schumacker Sølyst e. Schwadroneur / Alibi (opdr. Poul Erik Nielsen) redet af amerikanske Melissa Taylor, Chabrell e. Chopin Dane / Rolex (opdr. Dorthe Hansen) redet af amerikanske Barbie Asplundh samt den tyskregistrerede Mane Stream Hotmail e. Michellino / Havel (OLDB) redet af amerikanske Catherine Haddad Staller, der har og har haft mange danske heste.

Vi opdaterer i weekenden med de dressurresultater fra stævnet. Find alle relevant information om Dressage at Devon inkl. start- og resultatlister HER og se live streaming fra stævnet findes HER (husk at lægge 6 timer til tidsplanen).

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner