Donna Asana solgt til Østrig

03-03-2009 09:13
Endnu en talentfuld Dansk Varmblodshest er solgt til udlandet. Lone Jørgensens Grand Prix-dressurhoppe er solgt til Østrig, bekræfter den danske landsholdsrytter

Donna Asana er solgt til familien Swarovski i Østrig, fortæller dens tidligere ejer og uddanner Lone Jørgensen, Tyskland. Efter fem år med den dejlige danske hoppe efter Blue Hors Don Schufro / Diamant har Lone Jørgensen nu valgt at lade en anden få glæden. I en alder af knap 8 år debuterede Donna Asana i januar 2008 i Grand Prix i Münster og vandt med næsten 70%. Siden da er det gået stærkt frem og således kom Lone Jørgensen i 2008 tilbage i landsholdssammenhæng. Desværre for dansk dressursport ligger Donna Asanas fremtid ikke længere på det danske landshold. Lone Jørgensen har imidlertid en ny hest på vej mod toppen, idet hun netop har haft stor succes med FBW De Vito e. De Niro i lilletur på Sunshine Tour i Spanien.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner