Donkey Boy vinder PSG-debut

22-04-2019 11:38

Camilla Tiefensee Schrøder

Guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy vandt søndag sin debut i Prix St. Georg med sin rytter Jan Møller Christensen

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forud for sommerens UVM-udtagelser fik den 7-årige DV-hingst Hesselhøj Donkey Boy en fin debut i Prix St. Georg i går ved distriktsstævnet hos Ertebjerggaard Sportsrideklub. Det oplyser Sophie Christensen.
Med sin rytter Jan Møller Christensen ved tøjlerne vandt hingsten klassen med  72.895 %.

Se resultatlisten

Guldmedaljehingsten, som er efter Era Dancing Hit/Milan og opdrættet af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck, har repræsenteret Danmark ved UVM de sidste to år, hvor han vandt bronze som 5-års og var finalist som 6-års.

Jan Møller Christensen havde i øvrigt en særdeles god weekend ved stævnet, da han også vandt to MB-klasser på familiens hjemmeavlede hoppe Roxette Havdal e. Blue Hors Rockefeller/Bøgegårdens Laurino med henholdsvis 71,667% og 74,231%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner