Thomas Bach Jensen
Det tyske rideforbund FN har netop i dag offentliggjort de nye avlsindeks, hvor danske Don Schufro helt sensationelt har holdt føringen i syv år i træk. Sidste år fik han tæt følgeskab af halvbroderen Don Frederico, der nu er rykket lidt ned af ranglisten. Med en avlsværdi på 181 fører Don Schufro foran den andenplacerede hingst, Breitling W, der har opnået et indeks på 171. Blandt de yngste i toppen har vi hingste som His Highness, Florencio og Belissimo M. I springning finder vi også en vedholdende fører hingst, nemlig hannoveranerforbundets ”Hengst des Jahres 2007” Stakkato med 173 i avlsindeks. Han efterfølges af Catoki med 166.