Mathilde Brejner
En flok vintergræssende heste har gjort livet sødere for en ellers truet dyrebestand – nemlig insekterne. Hestene har forvandlet et naturområde til et smukt blomsterhav, hvor sjældne blomster – og dyrearter trives og kan udvikle sig. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening (DN) i en nyhed, som er delt på Facebook.
– I de 25 år, jeg har færdes på egnen, har jeg aldrig set magen til blomstring. Hold nu kaje, siger Morten D.D. Hansen til Danmarks Naturfredningsforening.
Ordene, som kommer fra Morten D.D. Hansen, der er biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, falder efter han har besøgt Ebeltoft-halvøen på Mols.
Biodiversitet skaber glæde
Det er en blanding af sidste års tørke og det faktum, at Syddjurs Kommune har sat en flok heste ud i vinterhalvåret for at afgræsse området, som til sammen har betydet, at der er skabt noget nær optimale rammer for sjældne blomster og dyrearter.
–Jeg blev enormt glad, da jeg så, hvor farverigt og levende der var derude. Ikke kun fyldte de mest almindelige arter. Der også aksærenpris, blodrød storkenæb, smalbladet klokke, smalbladet timian og blåhat og meget mere, siger Morten D.D. Hansen til DN.
Foruden de sjældne blomster har naturen også givet plads til masser af sommerfugle og bier og herunder også sjældne arter som uldbi, blåhatjordbi og langhornsbi.
Det er langt hen ad vejen hestenes fortjeneste, at blomster og bier trives, da de har gået og rodet op i jorden med deres hove og ædt al den vegetation, de kunne komme i nærheden af. Det betyder, at forskellige insektvenlige blomsterarter har fået plads til at vokse, hvor buske, krat og græs normalt ville råde.
Hestenes gødning koncentreres på bestemte steder, og andre steder ædes der helt op.
– Det er meget vigtigt, at græsningen sker med dyr og ikke ved hjælp af maskiner. Dyrene skaber en varieret og spændende natur, hvor de store maskiner skaber et ensartet landskab, siger Morten D.D. Hansen.
Vintergræsning giver gode blomsterenge
Syddjurs Kommune har ifølge Morten D.D. Hansen gjort det rigtige, da de kun satte hestene ud i vinterhalvåret. Hvis der havde været heste året rundt, havde det krævet for meget tilsyn, mener han.
Hestene får i stedet en kort periode, hvor de får græsningen overstået i en fart. Derpå kan naturområdet hvile og blomstre i hele sommerhalvåret.
– Sæt to eller tre heste ud i vinterhalvåret, og flyt dem til noget lidt mere nedprioriteret natur om sommeren. Så er der gode chancer for at tiltrække en masse gode arter, når området så springer ud i foråret, siger Morten D.D. Hansen til DN.
