Don Olymbrio-søn reservefløj i Redefin

07-11-2015 21:04
Avl

Ved hingstekåringen i Redefin er en søn efter danskejede Blue Hors Don Olymbrio blevet præmiehingst og reservefløj, mens en søn af danskavlede Zonik har opnået kåring

Copyright Ridehesten.com

Ved Mecklenburger Körtage i Redefin i denne uge er en unghingst efter DV-hingsten Zonik blevet kåret. Denne unghingst har Depardieu til morfar og er ejet af Gestüt Lewitz tilhørende Paul Schockemöhle.

Den populære avlshingst i Danmark, Blue Hors Don Olymbrio, fik ligeledes en søn præsenteret, og denne hingste fik tilmed adgang til præmieringen, hvor den blev reservefløjhingst - og nok i virkeligheden en fløjplads værdig. Den hollandskavlede hingst har Rubin-Royal/ Donnerhall på morsiden.

Den dressurbetonede fløjhingst blev kat.nr. 74 opdrættet af Gestüt Lewitz ved Paul Schockemöhle. Hingsten er efter Fürst Heinrich og er trukket på samme Sir Donnerhall/Don Schufro-hoppe, som er er mor til bl.a. For Romance og Fasine.

Fløjhingst blandt springhingstene blev den vanvittigt springende kat.nr. 59  e. Quasimode van de Molendreef/Cavalier. Både fløjhingsten og reservefløjhingsten går til Hengststation Schockemöhle i Mühlen.

Se kåringskataloget HER.

Alle hingste kan ses på Clipmyhorse.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner