DM i dressur står for døren

26-07-2011 08:15
Danmarksmesterskabet i dressur for seniorer og i paradressur starter i overmorgen torsdag. Startlister for de mange spændende klasser er tilgængelige på nettet

I skrivende stund stråler solen igen over dele af Danmark og man kan håbe på, at banerne på Broholm kan nå at tørre nogenlunde til det kommende mesterskab. Danmarksmesterskabet i dressur for seniorer og i paradressur starter i overmorgen torsdag den 28. juli. Startlister for de mange spændende klasser er tilgængelige på nettet. DM-seniorklasserne har ikke blot de mange etablerede Grand Prix-ekvipager til start men også mange nye og spændende ekvipager. Blandt de nye makkerskaber er Anne Troensegaard og hingsten Angrib Firfod. Der vil også blive lejlighed til at se Daniel Bachmann Andersen og guldmedaljehoppen Donna Silver samt Joachim Chr. Thomsen og Lusingando. Ny i Grand Prix-sammenhæng er også Michæl Søgaard og Pari-Cash Foldager, Bo Høstrup og Gøngehusfarmens Lucifer, Rie Møller Jensen og Sundorfs Manilla og Rasmus Haid Bøndergaard og Triviant. Efter en længere stævnepause er Lone Bang Larsen og Fitou L også tilbage i topsporten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner