Digby kaldt ind til landsholdet

21-07-2014 21:33

Britt Carlsen

Sidste år ved EM i Herning semipensionerede prinsesse Nathalie Digby fra opgaverne på landsholdet - nu har forbundet bedt om, at Digby igen er til rådighed - landsholdet har brug for ham

Copyright Ridehesten.com
Diby er nu igen til rådighed for landsholdet efter to flotte internationale stævner i år med høje scorer og han er fortsat i super form.

17-årige Digby blev semipensioneret ved EM i Herning sidste år, da prinsesse Nathalie ikke fandt det fair i forhold til hesten, at han i år skulle kæmpe om en plads på landsholdet til WEG i Normandiet. Med tanke på hans høje alder og usikkerheden om, hvordan han ville komme gennem vinteren, fik Nathalie til at træffe en beslutning om, at Digby ikke længere skulle være til rådighed for landsholdet. 
Der er dog intet som tyder på, at Digby er klar til en tilværelse som pensionist. Ved det internationale stævne i Qatar i marts vandt parret både Grand Prix og kür og ved det internationale stævne i Falsterbo sidste uge viste Digby, at han er i topform, så øvelsessikker og velgående som var han år yngre. Nathalie har passet særdeles godt på Digby og manageret ham gennem vinteren og sommeren på en måde, så han fortsat er sund og rask og med stor lyst til fortsat at præstere inde på dressurbanen. 
Landstræner Rudolf Zeilinger og holdleder Kimi Nielsen har derfor bedt Nathalie om at genoverveje Digbys deltagelse på landsholdet. Ifølge Dansk Ride Forbund, så har Nathalie accepteret opfordringen og er klar til at starte Digby ved WEG i Normandiet. 

Udtagelse af VM-hold i dressur

Fire danske dressurekvipager skal repræsentere Danmark i holdmesterskabet og de to individuelle mesterskaber ved VM i Normandiet fra 25. august, og nu er bruttolisten klar. De fire ekvipager skal udtages blandt de otte ekvipager i denne bruttogruppe:

  • Danmarksmester Lone Bang Larsen og Fitou L
  • Anna Kasprzak og Donnperignon
  • Lars Petersen og Mariett
  • Mikala Münther Gundersen og My Lady
  • Lisbet Seierskilde og Jonstrupgaardens Raneur
  • Anders Dahl og Wie-Atlantico De Ymas
  • Agnete Kirk Thinggaard og Jojo Az
  • Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby

Det endelige hold sættes den 14. august.
Kilde: DRF

Se prinsesse Nathalie og Digbys Grand Prix ridt i World Dressage Masters i Falsterbo, hvor de opnåede godt 75%

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner