DIF tilbyder gratis webinar til klubber i dag

11-06-2020 12:02

Mangler jeres klub/elevskole inspiration til, hvordan I kommer godt fra start efter Corona-pausen? Den 11. juni fra kl. 17-18 inviterer DIF alle klubber og foreninger til gratis webinar med konkrete råd til, hvordan man bedst tilrettelægger sine idrætsaktiviteter efter corona-pausen. Webinaret giver desuden tips til, hvordan trænere og frivillige kan arbejde med idræts- og aktivitetsudvikling bredt set.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Dansk idræt og idrætsforeningerne træder i disse dage på ukendt land under Corona-krisens restriktioner. Hvordan tilrettelægger man som forening, frivillig eller træner sin idrætsaktivitet og træning under de nuværende restriktioner og anbefalinger?

Afstands- og hygiejnekrav og forsamlingsforbud giver et stort benspænd for mange, og det kan være vanskeligt både at sætte sig grundigt ind i regler og retningslinjer og organisere god, inspirerende, sjov og meningsfuld idræt og træning.

Men er det muligt at vende den nuværende situation til en mulighed for at udvikle sig selv, sin træning og sine øvelser og måske finde på nye måder at udbyde sin idræt på? Det vil I komme nærmere ind på i webinaret.

Læs hele invitationen fra DIF HER.

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner