Det tyske mesterskab afgøres i dag

14-06-2009 07:42

Grethe Næsby

Isabell Werth har stadig Matthias Alexander Rath i hælene men ligger stadig i spidsen ved det tyske mesterskab efter lørdagens Grand Prix Special

I Grand Prix Special på andendagen af det tyske mesterskab i dressur vandt Isabell Werth igen på Warum Nicht med hele 78,9%. Matthias Alexander Rath, som på Sterntaler-Unicef lå blot 0,3 procentpoint efter Isabell fredag, scorede i går 76,2% og ligger atter på andenpladsen. Nummer tre blev lørdag endnu en gentagelse af placeringrækkefølgen fredag, da Ulla Salzgeber på Herzruf's Erbe red til 75,2% og en tredjeplads. Hubertus Schmidt avancerede lørdag en hel del på Prego og lagde sig på en syvendeplads med 70,7% efterfulgt af Nadine Capellmann og Elvis med 70,2%. I dag rides Grand Prix Kür fra kl. 10.30, og du kan følge resultaterne live via linket i højre side, hvor du også finder resultaterne fra fredag og lørdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner