Det er tid for Hingstedag Sjælland

16-03-2012 09:18

Signe Wiese

Avl
Dansk Oldenborg Avl, Aktivitetsudvalg Sjælland, afholder igen arrangement ”Hingstedag Sjælland”, hvor der fremvises Oldenborg- Frederiksborg- og Trakehner hingste - arrangementet løber af stablen søndag den 18. marts
Copyright Ridehesten.com
Trakhenerhingsten Aston Martin med John Hvalsøe Saul i sadlen er en af de hingste, der kan opleve til Hingstedag Sjælland. (Foto: Ridehesten.com)

Der kommer et bredt udvalg af sjællandske hingste fra de 3 avlsforbund, ligesom der traditionen tro også kommer hingste fra andre landsdele. Grundlaget for hingstedagen er, at give hingsteejerne en mulighed for at fremvise deres avlshingste for interesserede. Hingstene fremvises ved hånd, løse og de fleste bliver redet. Der vises dressur fra L til PSG. For hoppeejere er der denne dag mulighed for, at vurdere hingstene ved selvsyn inden der tages beslutning om hvilken hingst, der skal være far til kommende føl. For den almene interesserede er det en dag, hvor du har mulighed for at se de smukke hingste når de er pudset og forårsklar. Publikum har mulighed for at stemme på dagens hingst på tværs af racerne, og derved have indflydelse på hvilken hingst der får denne titel. Der vil være lodtrækningspræmie blandt de afgivende stemmer. Hingstedag Sjælland afvikles den 18. marts fra kl. 10.00-14.00 på Ringsted Sportsrideklub v/ Team Cabe, Ejlstrupvej 120, 4100 Ringsted. Du kan læse mere om, og se flotte billeder fra sidste år på Hingstedag Sjællands hjemmeside via linket til højre - her kan du også se, hvilke hingste der er tilmeldt. Fra Kl. 15.00 er der hingstefremvisning fra Ib Kirk – Katrinelund. Kidle: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner