Det er hårdt at være hesteejer!

23-06-2015 14:48

Hesteejere er måske ikke de mest optimistiske personer, hvis man spørger til den kommende sæson eller bare det næste stævne, men det er fordi deres erfaring fortæller dem, at med heste, kan ALT ske

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Shutterstock

Ifølge britiske Horse and Hound kommer hesteejere ikke udenom følgende 12 uheldige episoder – kan du genkende nogle?

1. Selv om hesten aldrig har tabt en sko i de ni år, du har ejet den, så kan du være sikker på, at den træder en sko af et i traileren et sted mellem stalden og det mesterskab, I har trænet frem mod hele jeres tid sammen.

2. Skulle der stikke et enligt sømhoved bare 2 mm ud i et afsides hjørne af stalden, så vil din hest finde det og vælge at hænge sit ben op på det på en måde, der laver så meget skade på benet som muligt.

3. Melder du dig til flere stævner i træk, så kan du være sikker på, at hesten vil være halt de efterfølgende uger, så du må vinke farvel til stævnerne.

4. Køber du en ekstra hest, som du kan ride mens din egen hest står skadet, så vil også få en skade, så du i stedet kan passe to skadede heste.

5. Køber du en hest med det formål at sælge den videre, så kan der kun ske én af følgende to ting: a) Du ender med at bruge langt flere penge på den, end du kan sælge den for, eller b) du forelsker dig i den og ender med at beholde den.

6. Køber du en pony, for at anspore samme hesteinteresse hos dine børn, som du selv har, så kan du være sikker på at ende med at betale for og passe en pony, som du ikke engang kan ride på, mens dine børn synes, den er aldeles uinteressant.

7. Krydser du derimod fingre for, at dine børn ikke også bliver hesteinteresserede, så vil deres værelser være overhængt med hesteplakater fra en tidlig alder, og de vil dagligt plage om at få deres egen pony.

8. Din hest vil aldrig rulle sig mere grundigt eller med større vellyst, end de dage, hvor du lukker den på fold nyvasket og uden dækken.

9. Oddsene for at hesten ruller sig og gør det på det mest mudrede sted fordobles, hvis den er skimmel.

10. Spenderer du en mindre formue på en specialsyet drømmesadel, så ændrer hesten helt sikkert form inden for en måned.

11. Dagen efter du har klippet hesten på hele kroppen falder temperaturen drastisk og det begynder at sne.

12. Uanset hvornår på sæsonen du planlægger at ride udendørsstævne, så skal vejret nok være imod dig (og vejrudsigten, du ellers tjekkede aftenen før).

Kilde: Horse and Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner