Derfor er den første mælk vigtig

11-06-2024 11:25

Når det nyfødte føl er kommet til verden, er det vigtigt, at det modtager råmælk. Det giver føllet den bedste beskyttelse mod sygdomme og infektioner

Copyright Ridehesten.com
Den første råmælk er vigtig for føllets modstandsdygtighed overfor sygdomme. Foto: Ridehesten.com/Line Moen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som det gælder for alle pattedyr er hoppens mælk uhyre vigtig for det nyfødte føl, da det giver føllet den optimale næring i den første leveperiode.

Særligt vigtig er dog den første råmælk, som også kaldes kolostrum, da denne mælk indeholder en høj koncentration af immunoglobin (antistof).

Immunoglobin er nemlig med til at beskytte føllet mod sygdomme og infektioner, som føllet ellers er særligt sårbar overfor, da der ikke overføres antistoffer fra moderkagen til fostret under drægtigheden. Føllet fødes derfor i princippet uden nogen beskyttelse mod sygdomme. 

Hoppen udskiller kolostrum de første 24-48 timer efter fødslen, og det er derfor vigtigt, at føllet kommer til at die hos hoppen, så føllet kan opbygge immunitet overfor sygdomme.

Det nyfødte føls evne til at optage antistofferne i mave-tarmkanalen er dog højest inden for de første 12 timer efter fødslen, hvorefter absorptionskapaciteten begynder at falde. Det er derfor vigtigt, at føllet modtager råmælk så hurtigt som muligt efter fødslen. 

Føllet bør modtage omkring 250-300 ml råmælk hver time til hver anden time i de første seks timer efter fødslen. 

Copyright Ridehesten.com
En dyrlæge kan undersøge, om føllet har modtaget tilstrækkeligt med antistoffer. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis uheldet er ude
I nogle tilfælde sker det dog, at hoppen ikke overlever fødslen, hvilket efterlader føllet uden en mor og uden adgang til råmælk. Her kan det være en mulighed at forsøge at malke råmælk fra moderen, som føllet kan modtage via flaskemadning.

Nogle avlere har også sørget for at gemme lidt råmælk i fryseren fra tidligere folinger, hvilket også kan bruges til at understøtte føllets behov for råmælk. Det kan derfor være en god ide at forhøre sig i sit netværk og på diverse Facebookgrupper, hvis det ikke skulle lykkes at skaffe råmælken selv. Nogle dyrehospitaler har også råmælk til rådighed. 

Det er også muligt at bruge en ammehoppe. Her kan det dog være en udfordring at få hoppen til at acceptere det fremmede føl, og det kræver derfor en indsats at få føllet til at die hos den nye hoppe. 

Det er også muligt at købe tørret råmælk, som kan bruges i tilfælde, hvor hoppen er død eller ikke producerer tilstrækkelige mængder råmælk selv. 

Hvis det af forskellige årsager ikke skulle lykkes for føllet at modtage antistoffer inden for de første 6 til 12 timer efter fødslen, kan dyrlægen også hjælpe med at give føllet de nødvendige antistoffer gennem en mavesonde. Ved en dyrlægeundersøgelse af føllet inden for de første 24 timer vil dyrlægen også kunne undersøge, om føllet har fået tilstrækkeligt med antistoffer. 

Kilder: University of Nebraska, Cornell University - College of Veterinary Medicine

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen