Zascha vandt ranking-klasse (video)

19-11-2022 18:37

Trine Askjær-Jørgensen

Zascha Nygaard Andreasen er denne weekend til det internationale stævne i Lier, Belgien, med hele fem heste. Med den skimlede hoppe Primavera tog hun i går aftes sejren i Longines Ranking-klassen, mens hun har redet to flotte placeringer hjem med 7-årige Cornflake CR

Denne weekend er mange, danske springryttere at finde til internationale stævner rundt omkring i Europa. Én af dem er Zascha Nygaard Andreasen, der er taget til Lier, Belgien, med hele fem heste: Lacalito, Primavera, Cloud Seven, Stanley og Cornflake.

I går aftes to Zascha sammen med den 9-årige, skimlede hoppe Primavera e. Mylord Carthago*HN/ Cornet Obolensky sejren i den 145 cm høje Longines Ranking-klasse. Det gjorde hun med to fejlfrie runder i tiderne 70,25 sek. og 33,17 sek og kunne dermed lade sig hylde af publikum i hallen i Belgien.

– Prima sprang virkelig godt i dag, allerede i første runde. Hun ved, når det er omspringning og kæmper altid for mig fra start til slut. Hun skal ikke gå flere klasser denne weekend, da vi kører til et 4-stjernet stævne i Rouen, Frankring, allerede på tirsdag, fortæller Zascha.

Klassens resultat.

Video af hovedrunden:

Video af omspringningen:

Udover den flotte sejr red Zascha også to flotte placeringer hjem i de store klasser for 7- og 8-årige heste, hvor der var henholdsvis 56 og 58 ekvipager til start. Her blev Zascha med den 7-årige holstenervallak Cornflake CR e. Cascadello/ Cassicor fredag placeret som nummer ni og i dag lørdag placeret som nummer 12. 

Resultatet af klassen fredag.

Resultatet af klassen lørdag.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner