Gunnar Andersen fra staldmand til international træner

12-03-2021 09:19

Marie Helene Rigård Rohleder

Berider Gunnar Andersen var en af dansk ridesports helt store profiler. Som træner for adskillige danmarksmestre i både springning og dressur samt træner for OL-sølvvinder Lis Hartel satte han sit tydelige præg på udviklingen af ridesporten herhjemme og i udlandet

 

Copyright Ridehesten.com
Han var og er fortsat et forbillede for mange beridere herhjemme, Gunnar Andersen, og var også formand for instruktørforeningen. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gunnar Andersen født i 1909, var en legendarisk berider, der blandt andet trænede Lis Hartel, som var første danske kvindelige rytter, der deltog ved OL.

Gunnar Andersen er berideren bag 16 danmarksmestre i springning og 26 i dressur og et utal af internationale starter. Alle disse heste og ryttere fik deres grunduddanelse hos Gunnar Andersen.

Gunnar Andersen har også en del af æren for sine rytteres resultater, da han i det daglige red hestene for flere af fruerne. En ting er sikkert; datidens berider holdt sig i kulissen. Det var nok også meget klogt, for hans elever kæmpede mod hinanden om det ene mesterskab efter det andet.

Copyright Ridehesten.com
Med et skarpt blik på rytteren, piben i munden, præcis som mange vil huske Gunnar Andersen. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Gunnar Andersen begyndte sin ridning på Østerbro Kaserne i 1914, da han var 5 år. Hans far var militærberider og ansat på kasernen. Den unge Andersen blev kasseret som soldat, kom i lære i trikotage hos Simon og Olesen, men ingen havde råd til tøj i depressionens værste år, så den unge Andersen fik job i Københavns Tattersall i Upsalagade på Østerbro, hvor han passede tre heste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra 1951 modtog Lis Hartel undervisning af Gunnar Andersen, og derefter kom der gang i den internationale karriere. I 1952 oplevede hun, som den første kvinde ved et OL, at stå på sejrsskamlen, idet hun vandt sølv, og den præstation gentog hun i 1956.

Copyright Ridehesten.com
Det var Gunnar Andersen, som stod bag Lis Hartel, da hun vandt OL-sølv på Jubilee i 1952 og 1956. Foto: privat

Hvor mange at dagens hestefolk der husker Gunnar Andersen er nok lidt tvivlsomt, men de berider der nu er i en moden alder kendte ham alle, mange har også fået undervisning og taget det til sig.

Under en undervisning hos Gunnar Andersen, vil man, hvis ting lykkes, høre ham sige ”gooooooood”. Den lyd bruger mange af tidens kendte beridere også. 

Fakta
Læs mere

Læs mere om Gunnar Andersen i magasinet Ridehesten maj-nummeret 2020

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner