Derbysejr til Nice Little Ært

31-08-2009 14:43
Ved gårdsdagens PitStop Dansk Trav Derby 2009 på Charlottenlund Travbane blev danske Neo Smed/Flemming Jensen slået af svenske Nice Little Ært/Johnny Takter

Sort uheld kostede danske Neo Smed/Flemming Jensen sejren i gårdsdagens PitStop Dansk Trav Derby 2009 på Charlottenlund Travbane, der vundet af svenske Nice Little Ært/Johnny Takter. Nice Little Ært e. Golden Globe (opdr. Christina Bak) var ikke nogen storfavorit og havde før derbyet den mindste præmiekonto i feltet, men efter en flot sejr i kvalifikationen var den dog spillet som fjerdefavorit. Aalborg-banens mangeårige championtræner, Flemming Jensen, Hjallerup, kunne med Neo Smed e. S J’s Photo i sidste sving holde den værste konkurrent, Nimble/Preben Kjærdsgaard, lukket inde og troede dermed på en sejr. - Da jeg på helt normal vis ville animere Neo Smed yderligere imod opløbet ved at trække ørehætten af, da sad hætten fast og det kostede os helt sikkert sejren, fortalte en meget skuffet Flemming Jensen til Nordjyske Stiftstidende. Casper Jensen fra Aalborg sejrede i weekenden i to løb på Charlottenlund Travbane og havde samtidig derbydebut. Næste weekend er det svenskernes tur til at afvikle derbymeeting. Det foregår som sædvanligt på Jägersro.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner