Kristine Ulsø Olsen
Stævnet i Hagen er altid populært at starte udendørssæsonen med og det tiltrækker hvert år mange af toprytterne med både unge og ældre heste. Andreas Helgstrand havde fået plads til at starte både Jovian e. Apache/ Tango og Queenparks Wendy e. Sezuan/ Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer) hernede.
Planen var at Jovian skulle gå fredagens Grand Prix og lørdagens Grand Prix Kür, mens at 9-årige Wendy var meldt til i torsdagens Grand Prix og lørdagens Grand Prix Special. Onsdag havde Andreas en rigtig god træning på Jovian, men torsdag morgen stod det desværre klart at en hovbyld var undervejs og derfor var det tvivlsomt om Jovian kunne blive klar til start.
I håb om at det ville gå i sig selv over lidt tid, valgte Andreas at bytte rundt på starterne og derfor betød det at han i sidste øjeblik blev sat på i Grand Prix-klassen torsdag formiddag med Wendy - som første rytter og blot med en times varsel.
Hør herunder Andreas fortælle mere om turene på Wendy og hvad planen er fremadrettet.