Den ukrainske uro ulmer fortsat

15-07-2016 12:07

Efter det store salg af intet mindre end 44 heste der skiftede ejer fra den ukrainske Alexander Onischenko til tyske Paul Schockemöhle, er det ukrainske OL-hold fortsat i fare

Copyright Ridehesten.com
Det ukrainske hold vandt Nations Cup i Odense

I sidste uge blev det bekræftet, at Paul Schockemöhle havde købt 44 heste af den ukrainske rytter og mangemilliadær Alexander Onischenko. Netop dette køb gav særligt anledning til tvivl om, hvorvidt Ukraine stadig havde et hold klar til OL i Rio. Alexander Onischenko er blevet anklaget for at være involveret i en større korruptionssag i Ukraine, og hans immunitet som parlamentsmedlem i Ukraine er nu ophævet, og Onischenko står over for en mulig retssag.

De solgte heste

Der var oprindeligt listet 13 hest og rytter-kombinationer på det ukrainske hold, der var udtaget til OL. Alle heste var enten ejet eller medejet af Onischenko, og to af disse heste stod han selv registreret som rytter af. I mandags viste det sig så, hvilke heste der fra det ukrainske hold var blevet overtaget af Schockemöhle. Her drejer det sig om følgende heste: Calcourt Falklund som er den ene af Onischenkos heste, han er dog fortsat registreret som ejer af hans anden hest Carlina. Derudover er yderligere tre heste fra det ukrainske hold gået over til Schockemöhle, hvilket betyder, at udvalget af heste efterhånden er temmelig begrænset. Dog ser det fortsat ud til at der bliver et ukrainsk hold ved OL, selv uden Onischenkos deltagelse er der fortsat fire mand tilbage: Cassio Rivetti, Rene Tebbel, Ulrich Kirchoff og Ferenc Szentirmai. Deres udvalgte heste er sikret fortsat registrering under det ukrainske flag, hvilket er ganske afgørende for Ukraine, da de ellers ikke kan stille et hold.

FEI’s reglement

Ifølge reglerne fra FEI skal de deltagende heste for det ukrainske hold være registreret i Ukraine: - Heste der deltager i de Olympiske Lege skal være ejet af en ejer der har samme nationalitet som atleten fra den 31. dec. forud for det år legene afholdes. For de Olympiske Lege i 2016 er den relevante dato i denne sammenhæng d. 15. januar 2016.

Kort før den 15. Januar 2016 udsendte FEI desuden følgende besked: - Hvis hestens nationalitet bliver ændret i perioden mellem den 15. januar og OL i Rio 2016, kan hesten ikke få lov til at deltage ved legene. Ejer af den pågældende hest kan ændres, men det kan hestens nationalitet ikke. Hesten må gerne ejes af individuelle, flere forskellige, firmaer eller andre former for partnerskaber.

Kilde: Worldofshowjumping.  

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner