Den hårdeste terrænbane siden LA

07-08-2016 17:57

Britt Carlsen

OL

Den mest succesfulde og erfarne militaryrytter i feltet ved OL i Rio, Sir Mark Todd fra New Zealand udtaler, at terrænbanen, som heste og ryttere skal ud på mandag er den vanskeligste siden OL i Los Angeles i 1984

Copyright Ridehesten.com
60-årige Mark Todd er en legende i militarysporten.

Flere ryttere har udtalt, at terrænbanen ved OL i military bliver noget af en udfordring. Den knap 6 km lange og kuperede terrænbane er meget teknisk, er der enighed om. Og den mest erfarne rytter i feltet, Sir Mark Todd fra New Zealand udtalte: - Banen har tre-stjernede dimensioner og 4-stjernet teknisk sværhedsgrad. Det er den hårdeste bane siden LA (OL i Los Angeles 1984), mener jeg. Jeg har gået banen mange gange og set på alternativerne, men lige nu, så er den direkte vej min plan.

60-årige Mark Todd vandt OL guld med Charaisma i Los Angeles og i Seoul i 1988, og senest var han på New Zealands hold, der vandt bronze i London. Efter en dressurtest, hvor hans hest Leonidas II mistede fokus på grund af uro på stadion, ligger Todd på en foreløbig 7. plads. Anden afdeling af dressurkonkurrencerne foregår lige nu og kan følges her. 

Se video af Mark Todd ved at scrolle ned på FEIs fan-side som du finder her.

Den franske banebygger Pierre Michelet fortæller om baggrunden for banen: Jeg ønsker den bedste skal vinde, men uden at stille for store krav til de mindre erfarne ryttere. Sportens omdømme er vigtigt. Jeg ønsker at udfordre rytterne, og få dem til at finde smarte løsninger, som passer til deres heste. For at komme på podiet til slut skal de være modige og præcise i deres valg. 

Copyright Ridehesten.com
Efter dressuren ligger Mark Todd og Leonidas II på en foreløbig 7. plads.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner