Kristine Ulsø Olsen
Så er det nu det gælder - den 3. gruppe af rytterne skal ride Grand Prix Special i holdkonkurrencen ved OL i Tokyo. Tyskland har i den grad lagt sig ind på guldmedaljen, mens der bliver meget tæt løb om sølv og bronze, som både England, USA og Danmark kæmper om.
SENESTE OPDATERING:
Tyske Jessica Werndl von Bredow og trakehnerhoppen Dalera e. Easy Game/ Handryk var den aller sidste til at ride dagens Grand Prix Special. Ved blot at ride over 71% kunne hun sikre at Tyskland fik guld og med 84,66% lykkedes det i den grad.
Susanne Baarup Christensen udtaler:
– Det er jo ikke meget at sige, for det er jo helt fantastisk. Hun havde en lille misser i 1'erne, men ellers er det jo så elegant og hun rider så korrekt ridning som bliver honoreret som det skal.
15:08
Den 36-årige brite Charlotte Dujardin og 10-årige KWPN-vallak Gio e. Apache/Tango red en særdeles flot tur som blev belønnet med 79,54%. En fejl i 1'erne kostede dog i det samlede regnskab og det betyder at englænderne ikke overgår USA.
14:57
Amerikanske Sabine Schütt-Kery med hingste Sanceo e. San Remo/Ramiro's Son II har netop redet et vidunderligt ridt uden fejl, som sikrede hebde 81,59%. Det betyder at USA ligger sig foran med 7747.0 points, mens Danmark har 7540.0 points. Susanne Baarup Christensen udtaler:
– Det var virkelig fantastisk. Utrolig positivt, veldisponeret og se dejligt at se hvordan hesten arbejder for sin rytter. Den står flot i formen og tog ikke et skridt forkert. Det var virkelig velfortjent.
14:49
Presset på Cathrine Dufour og Bohemian var i den grad at mærke, da de entrede banen. Bohemian tog ikke helt i mod hjælpen da det kom til galopanspringet, og en stor fejl i den første galoppiruette kostede værdifulde points for Dufour som opnåede 77,20%.
Susanne Baarup Christensen udtaler:
– Jeg synes at Bohemian virkede lidt træt i dag og det bliver en mega dyr fejl i den første galoppiruette. Noget af passagen manglede lidt fremadsøgning og at hesten ville det selve. Der var heldigvis stadig mange flotte ting som blev honoreret med høje karakterer, men det var piruetten som endte med at koste.
Hvorfor mangler procenterne?
Resultatet af holdkonkurrencen regnes sammen via points og for at gøre det mest overskueligt at se hvordan holdene ligger i forhold til hinanden, er det besluttet at resultaterne i dag vises i points og ikke procent. Dog kan man selv udregne procent ved at tage rytterens samlede points, dividere det 32,9.
1. gruppe
Kl. 10:00 Severo Jurado Lopez/ESP - Fendi T - 70,15%
Kl. 10:10 Maria Caetano/POR - Fenix de Tineo - 68,69%
Kl. 10:20 Antonia Ramel/SWE - Brother de Jeu - 67,44%
Kl. 10:30 Marlies van Baalen/NED - Go Legend - 71.20%
Kl. 10:40 Adrienne Lyle/USA - Salvino - 76,10%
Kl. 10:50 Nanna S. Merrald/DEN - Zack - 74,20%
Kl. 11:00 Carl Hester/GBR - En Vogue - 78,34%
Kl. 11:10 Dorothee Schneider/GER - Showtime FRH - 80,21%
2. gruppe
Kl. 11:35 Jose Antonio Garcia Mena/ESP - Divina Royal - 73,75%
Kl. 11:45 Joao Miguel Torrao/POR - Equador - 68,29%
Kl. 11:55 Juliette Ramel/SWE - Buriel K.H. - 75,71%
Kl. 12:05 Hans Peter Minderhoud/NED - Dream Boy - 76,13%
Kl. 12:15 Steffen Peters/USA - Suppenkasper - 77,76%.
Kl. 12:25 Carina Cassøe Krüth/DEN - Heiline's Danciera - 77,14%
Kl. 12:35 Charlotte Fry/GBR - Everdale - 76,85%
Kl. 12:45 Isabell Werth/GER - Bella Rose - 83,29%
3. gruppe
Kl. 13:55 Rodrigo Torres/POR - Fogoso - 74,72%
Kl. 14:05 Therese Nilshagen/SWE - Dante Weltino - 75,98%
Kl. 14:15 Beatriz Ferrer-Salat/ESP - Elegance - 74,89%
Kl. 14:25 Edward Gal/NED - Total US - 79,89%
Kl. 14:35 Cathrine Dufour/DEN - Bohemian - 77,72%
Kl. 14:45 Sabine Schut-Kery/USA - Sanceo - 81,59%
Kl. 14:55 Charlotte Dujardin/GBR - Gio - 79,54
Kl. 15:05 Jessica von Bredow-Werndl/GER - Dalera TSF - 84,66%
Vi har allieret os med en sand dressurekspert, nemlig den femstjernede dressurdommer Susanne Baarup Christensen, der blandt mange store opgaver dømte ved OL 2016 i Rio.